Plurafutura Publishing

Vision og mission

Vision

Vores vision er at laver bøger med kant. Bøger hvor den gode ide og historie altid er tydelig. Bøger der overrasker og gør en nysgerrig. Bøger hvor der er arbejdet kreativt og passioneret med alle aspekter i undfangelsen af værket.
 
Vi har også en vision om at lave innovative forretningskoncepter med bogen som et samlende og værdiskabende ikon. Idebaserede koncepter hvor bogen kan bruges i udvikling af brands og services.

Mission

Vi tror på bogen som et begejstrende ikon såvel som en stille men vanvittig inspirerende ven. Bøger er en vigtig inspirationskilde for mennesker til at blive positivt forstyrret. De giver mulighed for at flytte rundt på vores tanker og sammensætte dem på nye og anderledes måder. Bøger er med til at man får ”gnedet fedtet af øjnene” og se det man så før på en ny måde, hvilket kan åbne op for nye tanker og handlemuligheder, hvilket igen kan give mulighed for, at vi kan forvandle os og optræde på nye måder.

Vi har en stor passion for at lave bøger og er stolte af at være et utraditionelt forlag, der lever i en tæt symbiose med plurafutura consultancy. Plurafutura consultancy hjælper mennesker med at udvikle de allerbedste ideer og få dem realiseret succesfuldt. Vi er overbevist om, at som i alle andre kunstarter ligger der altid en god ide bag et godt værk.
 
Vi vil gøre alt for at give vores forfattere den inspiration og opbakning der gør, at de får de bedste arbejdsbetingelser og kan udvikle den bedst tænkelige udgave af deres ide. Vi er ikke til den tilbagelænede stil, men vil gerne aktivt bidrage til at tingene lykkes.