Det æstetiske menneskedyr

Forfatter: Henrik Høgh-Olesen

Æstetik er ikke kun overflade, ligegyldig pynt og tidsfordriv

Hvorfor bruger vi oceaner af tid på at udsmykke os selv og vores omgivelser? Hvorfor er der verden over stor enighed om, hvordan et smukt menneske, et smukt landskab og et smukt formet objekt ser ud? Og hvorfor får smukke mennesker mindre straf, højere karakterer og bedre jobs? Hvorfor bevæges vi af særlige former, farver og lyde og hvorfor aktiveres hjernens belønningscentre, når vi ser noget smukt?

Æstetikken er en af menneskedyrets stærke indre drivkræfter og er et medfødt behov som sult, tørst og tryghed. Vores æstetiske følsomhed er krydderiet i tilværelsen og en af hovedingredienserne i livets store og små højdepunkter. De æstetiske udfoldelser giver os frydefulde sanseoplevelser uanset hvilken kultur, vi tilhører. Selv som fattig i et slumkvarter der lige har fået råd til en ny opvaskebørste er det ikke ligegyldigt om den er blå eller rød. Vi behøver ingen ydre belønninger for at udsmykke os selv og omgivelserne. Vi gør det helt af egen lyst.

Vores æstetiske udsmykninger er vigtige tegn som signalerer, hvem vi er. Sociale statusindikatorer som signalerer ressourcer, gruppetilhør og kulturel baggrund. Men også  personlige fitnessindikatorer der signalerer sundhed, overskud, udholdenhed, kontrol, intelligens og gode gener. Æstetisk omhu forbedrer ganske enkelt vores liv og giver os fordele i forhold til de andre menneskedyr, som vi konkurrerer med.

”En guldskat af information, inspiration og ren og skær aha-oplevelse”.

Alexandra Regina Kratschmer, Ph.d,  Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

”Fængende, vidtrækkende, videnskabelig solid. Et imponerende arbejde. Jeg er helt vild med bogen”.

Mathias Clasen, Ph.d, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

”Solid, alsidig, veldokumenteret og veloplagt skrevet. Forfatteren bærer sin lærdom med lethed. En stor fornøjelse at læse”.

Jacob Wamberg. Professor i Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

”Underholdende bog om menneskets urhistoriske evne og lyst til at udsmykke sig og frembringe smukke ting. Indbydende bog med gode synsvinkler, velredigerede kapitler med understøttende illustrationer.”.

Kent Skov. Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter