Vanens magt er stor og har altafgørende betydning for, om arbejdspladsen er præget af engagement og mentalt overskud – eller om passiviteten råder med grobund for dårlige vaner der medfører stress og manglende engagement?
Arbejdsglæde
– det bedste immunforsvar mod stress
Trivsel og arbejdsglæde er nemlig ikke noget, der falder tilfældigt ned fra himlen. På en arbejdsplads har alle derfor et ansvar for om det er stressen eller arbejdsglæden der har overtaget. I hverdagens travlhed mister vi desværre ofte fokus på de redskaber og de vaner, der sikrer arbejdspladsens mentale overskud og arbejdsglæde.
Der er gode og der er dårlige vaner. Mister vi fokus på de vaner der fremmer trivsel skaber vi grobund for de dårlige vaner. Vi kan uden at ville det langsomt komme til at opbygge en arbejdspladskultur præget af stress, konflikter og manglende engagement. Et vilkår man enten underlægger sig, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre – eller et vilkår man søger væk fra.
For enten at finde, vedligeholde eller yderlig optimere arbejdsglæden er det nødvendigt at vide, hvad man skal kigge efter, og hvad man skal gøre. Det kræver dels en grundlæggende viden om menneskets trivselsbetingelser og dels en vilje til at arbejde med de gode vaner, der fremmer arbejdsglæden og trivslen. Ingenting kommer af sig selv.
Ønsker I at øge trivslen og arbejdsglæden på jeres arbejdsplads?
Kontakt erhvervspsykolog Thomas Dalsgaard.
Thomas har udgivet bogen ”Stress – et vilkår i det moderne arbejdsliv?” Her viser forskningen med al tydelighed, at det bedste immunforsvar mod stress er trivsel og arbejdsglæde.